Dansk Bærdyrkerforening

Forskning viser at solbær kan forhindre muskelskader 

muskel.jpgEn nylig videnskabelig undersøgelse har vist, at de naturlige kemiske stoffer og forbindelser som er indeholdt i solbær kan forhindre muskelskader.

Mens moderat motion entydigt anses for sundt, kan ekstrem motion, såsom maratonløb, have ulemper som eksempelvis nedsættelse af kroppens immunforsvar og øget risiko for muskelskader.

Undersøgelsen, ledet af Dr. Roger Hurst i New Zealand Institute for Plant & Food Research, viste, at de personer som indtog solbær ekstrakt havde reduceret tegn på "oxidativt stress" i musklerne.

Andre studier fra Japan har signaleret at solbær reducerer ophobningen af mælkesyre i musklerne under træning. Det skyldes sandsynligvis solbærs indhold af flavonoider (antioxidanter herunder anthocyaniner), der giver solbær deres strålende sort/røde farve.

Dr. Derek Stewart udtaler: " Forskningen er nu begyndt at påvise det store potentiale i solbær". I årevis har solbær været en kilde af C-vitamin og antioxidanter – og den seneste forskning styrker solbærs status som "superfruit", udtaler Jo Hilditch, formand for Blackcurrant Foundation i England.


Solbær kan være det hemmelige våben mod Alzheimers 

alz.jpgDen skotske Crop Research Institute (SCRI)arbejder på et EU finansieret projekt, som forsøger at identificere bio-aktive stoffer i solbær, som menes at være at være i stand til at reducere fremme af Alzheimers. SCRI er et af Storbritanniens førende institutter for forskning i planter og deres samspil med miljøet – samt en førende rolle i opklaringen af de kemiske, biokemiske og genetiske grundlag for kvalitet og bioaktivitet i plante-afledte fødevarer.

Projektet vil undersøge de naturlige forbindelser i solbær, som menes at have egenskaber, der beskytter hjernen og hjælper i behandlingen af demens.

Selv om præcise mekanismer af Alzheimers sygdom endnu ikke helt er forstået, har videnskabelige studier vist at sygdommen er karakteriseret ved at hjernen lider af oxidativ stess. Data tyder på, at kost, der indeholder forskellige naturlige polyfenoler med tilhørende antioxidant kapacitet, kan reducere risikoen for Alzheimers. Solbær synes derfor at være et oplagt middel mod sygdommen, da tidlig forskning tyder på, at visse forbindelser i solbær ser ud til at være særlige nyttige mod demens.

Vi ser frem til resultaterne fra projektet, som løber over 3 år siger Dr. Susanne Sørensen, leder af forskningen på Alzheimers Society.


Forskning og forsøg 

kirsebaer_blomster.jpgI Danmark udføres forskning med kirsebær, solbær og ribs. Det overordnede formål er at finde de bedste sorter og produktionsmetoder til vores klimatiske og jordbundsmæssige dyrkningsforhold.

Forskningen fokuserer på hvordan der kan skabes de bedste danske bær til den moderne og bevidste forbruger.


Naturlige kemikalier i solbær kan hjælpe på visse typer astma 

astma.jpgForskere fra New Zealand har afdækket, at sammensætningen i solbær kan hjælpe vejrtrækningen i visse typer astma. Foreløbige undersøgelser har vist, at stoffet kan reducere lungebetændelse og minimere betændelsesreaktioner. Forskerne konstaterede, at den komponent, epigallaokatekin – en kendt antioxidant og en vigtig del af proanthocyanidins fundet i solbær, nedsætter inflammationen i lungevævet.

Deres foreløbige resultater, er offentliggjort i et større videnskabeligt tidsskrift.

"At finde naturlige forbindelser, der potentielt reducerer lungebetændelse og supplerer kroppens eget immunforsvar er et spændende gennembrud" siger dr. Hurst. Vi skal nu lære hvordan vi kan udvikle fødevarer, der indeholder disse stoffer, der kan give mere naturlige alternativer til de medicinske behandlingsmetoder for astma og andre allergiske reaktioner.

Jo Hildtich, formand for Blackcurrant Foundation siger: " Vi har længe forstået de sundhedsmæssige fordele forbundet med solbær. De nye banebrydende resultater tyder på at det sundhedsmæssige potentiale i solbær er endnu større, end vi troede".